søndag den 19. februar 2012

Berlin

Nu er sneen forsvundet, solen skinner og det minder om en tidlig forårsdag, men det allerbedste er, at jeg kan se frem til i april at skulle endnu en tur til Berlin, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til.
Jeg er blevet helt forelsket i den by. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, men måske fordi den er forbundet med så meget historie samtidig med at det er en moderne by, hvor der sker mange spændende ting.


Her i weekenden begyndte jeg på en bog om hvordan det var at leve i tiden med Berlin-muren og hvordan det var at blive overvåget af Stasi. Det er en meget skræmmende bog, men samtidig også spændende. Det var forfærdelige metoder, der blev anvendt og det mest skræmmende er, at det er foregået, mens jeg var barn. Jeg kan især huske dagene efter murens fald, hvor der blev fejret i gaderne og trabi'erne dyttede mens de kørte over grænsen mellem Øst og Vestberlin.