lørdag den 29. september 2012

Tidsfordriv

Min fritid bliver i øjeblikket brugt ved symaskinen, hvor der bliver kreeret forskellige ting, som jeg håber vil skabe glæde hos modtageren.
Indtil videre er mange af tingene givet væk som gaver, men flere har opfordret mig til at begynde at sælge det, så hvis der er nogle, som er interesseret, så kan vi godt finde ud af det. Dog skal det siges, at jeg skal have lidt tid til at lave tingene, da jeg skal have det passet ind imellem alt det andet i kalenderen.
På de næste indlæg vises nogle af de ting, som det er blevet til

Længe siden...

Hej

Hvor er det længe siden, at jeg har været herinde, så nu synes jeg, at det var på tide, at jeg lige fik siden opdateret.
Det har været sommer - eller hvad man nu kalder det! - jeg nød den nu alligevel. Et par uger i Nordjylland hos mine forældre, hvor min søster, kæreste og nevø også var hjemme fra København. 


En af dagene var vi alle på besøg hos min faster og onkel i Sæby, som er en rigtig hyggelig by som sommeren (også selvom det blæste denne dag) - lidt lignende Skagen, men knap så mange mennesker

 

Fandt noget til ønskesedlen: en stor lækker Yacht!
 


Så blev det til et par varme dage i Sønderborg sammen med mine forældre, hvor vi var rundt for at se, hvor meget der er forandret siden jeg boede dernede i 2000-2003. Det var dejligt at være tilbage i denne dejlige egn.

  
Vi boede på Comwell Sønderborg, som ligger lige ved Sønderborg Slot 
og hvor der er en fantastisk udsigt 

Kongeskibet lå ved slottet, mens kongefamilien var på ferie i Gråsten

  


 
Skulle også lige forbi min gamle arbejdsplads - Danfoss A/S