mandag den 5. marts 2012

Årets påskekreationer

Så varer det ikke længe inden det er påske
og butikkerne er allerede begyndt med pynt og
chokolader i alle mulige afskygninger.
Derfor tænkte jeg, at jeg ville igang med
året påskekreationer.

  
 

Det er så blevet til disse påskekaniner i hvidt og brunt læder


 


 


Derudover har jeg lavet nogle hvide påskeæg også i læder.
Overvejede at dekorere dem, men indtil videre må det vente
indtil den perfekte ide dukker op.

 


lørdag den 3. marts 2012

Spændende marts måned

Det ser ud til at marts måned bliver en måned med fart over feltet. Den starter med solskin og forårsagtige temperaturer, derudover får jeg besøg af min gymnasie-veninde + søn og evt datter fra Ålborg, skal en forlænget weekend over til min søster+familie i København, hvor jeg skal nyde dagene sammen med min dejlige nevø. Og endelig skal jeg en tur til Berlin, som jeg blev helt vild med sidste år. Jeg håber på, at jeg lige som sidste år kan opleve foråret i Berlin og derefter komme hjem og se alt spire frem her i Danmark. Det er den bedste tid vi går i møde - sol, varmere dage og blomster der spirer frem.
Hvad mon ellers måneden kan byde på? - det bliver spændende at se

søndag den 19. februar 2012

Berlin

Nu er sneen forsvundet, solen skinner og det minder om en tidlig forårsdag, men det allerbedste er, at jeg kan se frem til i april at skulle endnu en tur til Berlin, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til.
Jeg er blevet helt forelsket i den by. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, men måske fordi den er forbundet med så meget historie samtidig med at det er en moderne by, hvor der sker mange spændende ting.


Her i weekenden begyndte jeg på en bog om hvordan det var at leve i tiden med Berlin-muren og hvordan det var at blive overvåget af Stasi. Det er en meget skræmmende bog, men samtidig også spændende. Det var forfærdelige metoder, der blev anvendt og det mest skræmmende er, at det er foregået, mens jeg var barn. Jeg kan især huske dagene efter murens fald, hvor der blev fejret i gaderne og trabi'erne dyttede mens de kørte over grænsen mellem Øst og Vestberlin.

mandag den 23. januar 2012

Endelig


Så kom dagen, hvor jeg kunne hente min Iphone,
som jeg har ventet på siden starten af december.
Lige nu ligger den til opladning og jeg glæder mig til
 at komme igang med at prøve alt det den kan.

søndag den 22. januar 2012

Nr 1 på ventelisten

Lige nu glæder jeg mig over at være nr 1 på ventelisten til en iphone. Krydser fingre for at den kommer indenfor de næste 14 dage. Tror jeg kommer til at bruge rigtig meget tid på at finde ud af alle finesserne og kommer nok til at tilføje en del apps.

Årets julepynt

Så er det sidste "knap-så-julet" julepynt pakket ned.
Der bliver lidt tomt i vinduerne, men så må jeg ned efter nogle blomster.
Januar's udsalg har også budt på lidt køb af julepynt.

Sølvkogler fra "ByNord",
som jeg gav mig selv i julegave
(får som regel få men gode julegaver,
så disse er købt for at øge mængden af gaver,
men de er samtidig gode)

Sølvagern fra "ByNord",
som jeg også gav mig selv i julegave


Snefnug fra "Karen Blixen jul"
Fik en anden i julegave,
som blev byttet til denne


Stjerne fra "Karen Blixen Jul"
Udsalg hos Rikki Tikki resulterede i køb af denne,
som fremover skal pynte i mit vindue eller på juletræet

Tromme fra "Karen Blixen Jul",
fik en anden til jul, som blev byttet til denne

Plissé figurer købt i den lokale brugskunstbutik,
som har mange hyggelige nostalgiske ting.
Fik også købt et par gamle skøjter fra min far's barndom,
nu har min mor og far fundet to par på loftet, så dér kunne
jeg have sparet de penge.

mandag den 2. januar 2012

Et nyt år er begyndt

Så er et nyt år begyndt og jeg vil gerne ønske jer alle et rigtig godt nytår og håber 2012 må blive et godt år, hvor kreativiteten stadig vil blomstre